Hvide Sande

I 2009 var Ringkøbing-Skjern Kommune meget interesseret i at investere i kommunalt ejede vindmøller. Wind People og den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras indledte et rådgivende forløb med kommunaldirektøren, de tekniske chefer samt kommunens VE-koordinator og jurister.

Grundet de meget restriktive regler for kommunalt ejerskab følte kommunen sig utryg ved at etablerer kommunalt ejede vindmøller og var ved at opgive de spændende perspektiver om vindmøller, som en økonomisk mulighed for at fremme landdistriktets udvikling. På det tidspunkt introducerede Wind People den alternative mulighed, som allerede havde været taget i anvendelse på Ærø, nemlig en erhvervsdrivende almennyttig fond.

Konceptet, selskabskonstruktionen og økonomien i projektet blev præsenteret og modtaget med stor interesse. De kommunale repræsentanter besluttede at gå videre med konceptet, hvilket resulterede i at Wind People i samarbejde med Niras blev bedt om at præsentere konceptet for repræsentanter for Ringkøbing-Skjerns erhvervslivs samt for det lokale energiråd. Dette blev starten på det, der siden har udmøntet sig i det anerkendte Hvide Sande projekt.

Reference: Henning Donslund, Vedvarende Energi-koordinator i Ringkøbing-Skjern Kommune.