Skrevet af Majken Gram.

Sociale iværksættere begynder at skyde op flere steder. Det er personer, der identificerer et socialt problem og skaber en organisation for at løse det – ofte på en ny og innovativ måde. Ugebrevet MandagMorgen bragte i juni måned artiklen Velfærdssamfundets nye fortrop – Sociale iværksættere bliver en ny nøglespiller om samfundets nye typer iværksættere. Ugebrevet skrev: “De sociale iværksættere udtænker innovative løsninger på velfærdsstatens udfordringer. De organiserer sig som virksomheder, der sælger ydelser – typisk til det offentlige. Og de trækker på den type engagement og social bevidsthed, der traditionelt karakteriserer arbejdet i frivillige organisationer. For de sociale iværksættere er profit midlet til at fremme den sociale dagsorden, de arbejder for”. De sociale iværksættere arbejder på denne måde i krydsfeltet mellem stat, marked og civilsamfund. Et af de danske, sociale iværksætterprojekter er Wind People. Bag Wind People står ildsjælen Lea Vangstrup, ingeniøruddannet med speciale i energiplanlægning fra Aalborg Universitet. Da vi på Strategy-Lab blev præsenteret for projektet, fandt vi hurtigt interesse for projektet og den interessante forretningsmodel og fungerer i øjeblikket som sparringspartner på udviklingen af deres forretningsplan. Jeg mødes med Lea på en varm julidag for at høre, hvordan projektet kan gøre en forskel i verden.

Energi på afveje

“Energi er grundessensen i alt vi gør.”, fortæller Lea, da der bliver spurgt ind til hendes interesse for vedvarende energi. Lea forklarer, hvordan hun i forbindelse med et tidligere projekt på Ærø fik øjnene op for den manglende implementering af vedvarende energi: “Der bliver brugt en smule penge på forskning inden for vedvarende energi, men der bliver ikke satset på at lave large scale-implementering af teknologier, der allerede er enormt velfungerende og markedsmodne, som f.eks. vindmøller”. Hun fortsætter: :”Det begyndte at gå op for mig, at der skal være nogle specifikke mennesker, nogle ildsjæle, der skal rykke på det her, for at der virkeligt kan ske en forandring; der er nogle, der skal tænke i stor skala, og der er nogle, der skal se potentialerne”*. Med en Master i energiplanlægning og med et solidt erfaringsgrundlag besluttede Lea sig for at udvikle en bæredygtig forretningsmodel med fokus på den nødvendige forandring på energiområdet. Projektet blev døbt Wind People.

Forretningsmodellen

I øjeblikket er Wind People-fonden ved at starte et pilotprojekt i Brasilien. Pilotprojektet skal danne grundlag for en lang række af nationale projekter i både Brasilien, Afrika, Indien, USA og Danmark. I Danmark overvejer Wind People at opkøbe nogle af de danske vindmølleparker for at skabe konkurrence til de store energiselskaber, der opkøber parkerne, men som stadig har deres hovedinteresse i olie- og kulkraft. Wind Peoples vision er at medvirke til skabelsen af et bæredygtigt globalt samfund. For at opfylde denne vision, er missionen at udnytte landenes vindpotentiale ved at opsætte så mange vindmøller som nødvendigt inden år 2030. Det sociale formål med projektet er, at profitten ubeskåret skal gå til at uddanne de fattigste børn i de lokale samfund. Og profitten forventes at være god. Projektet er baseret på markedskræfterne. Wind People får det pågældende lands regering til at lægge en medfinansiering på 20% de to første år, der sættes møller op. Herefter laves et banklån på de resterende 80%, så der kan genereres så mange penge, at alle andre vindmølleprojekter, der bliver sat op herefter og frem til 2030 vil kunne finansieres ved bankfinansiering. Møllerne skal tilbagebetale sig selv samt renterne på lånene og derefter give et overskud, der – ifølge Lea – vil være lige så stort som det, det har kostet at investere i møllerne. Dette overskud går ubeskåret til de fattigste børn i landet. Lea illustrerer: “Hvis en mølle har kostet 25 millioner, så er der måske 25 millioner til børnene efter møllen er betalt tilbage med renter”. Det langsigtede mål er, at befolkningen – om muligt – skal købe anparter i møllerne, så møllerne hermed bliver folkeeje. Lea uddyber projektets sociale potentiale: “Hvis man siger, at 11 millioner børn i Brasilien er det fulde potentiale frem til 2030. Og hvis 11 millioner børn får den bedste universitetsuddannelse, så kan hver af disse børn skabe sig en levevis som voksen, hvor det vil være i stand til at give tre af sine egne børn en god uddannelse. Og det vil over to generationer sige, at man kan have 40 millioner børn, der har fået uddannelse. Dét er en social revolution.”Udover det sociale aspekt imødekommer projektet andre af nutidens globale problemer: Det pågældende land gøres uafhængigt af fossile brændstoffer og bliver derfor mere uafhængig som nation, og klimaet forbedres, da CO2-udslippet nedsættes: “Ved at gå ind og bruge vedvarende energi i stor skala til simpelthen at eliminere behovet for den magtressource, der ligger i fossil brændsel, kan vi samtidig få ryddet problemet med CO2 af vejen”, fortæller Lea.

Et incitament for udviklingslandene

Et af problemerne ved forhandlingerne på det nylige G8-topmøde i juli måned var at få udviklingslandene til at gå med til en aftale om CO2-reduktion. Det er en problemstilling, der gør Wind People-projektet særligt interessant, da deres forretningsmodel imødekommer dette aktuelle problem. Lea forklarer: “Udviklingslandene har sagt, at de også vil have lov til at have deres økonomiske vækst – og en øget økonomisk vækst kræver også øget energiforbrug, og øget energiforbrug er øget CO2. I Wind People-projektet er der pludselig et helt andet incitament til, hvorfor et udviklingsland skal gå ind og tænke vedvarende energi i stor skala: Fordi man kan få en enorm social revolution.” Derudover er det ifølge Lea en god investering, da regering, banker og eventuelle andre investorer i det pågældende land tjener penge, mens Wind People og vindkraften gør arbejdet.

Udfordringerne

Wind People står, som alle nystartede projekter, over for en række udfordringer. En af projektets udfordringer er, hvad Lea kalder project developers“Det er dem, der har en økonomisk interesse i at finde alle jordlodderne og skrive en kontrakt med bønderne, der ikke aner noget om, hvad det er for ressourcer, der ligger i jordlodderne. Så troldbinder de bønderne med en kontrakt om, at de i de næste 40 år eller lignende skal have ret til at bygge møller. Det er vores største konkurrence. Vi skal nå at komme dem i forkøbet og støtte landet til at se dets eget potentiale og støtte landet til at få et socialt benefit ud af det her for landets egen skyld.” Herudover er bureaukratiet en udfordring for Wind People. Lige nu venter de på at få kontakt til Klima- og Energiminister Connie Hedegaard. Grundet æreskodekset i Brasilien kan de ikke komme i kontakt med den brasilianske præsident uden en anmodning fra den danske Energiminister om at tage et møde med Wind People. Derudover er korruption et stort problem i mange udviklingslande. Lea forklarer, hvordan de vil komme udenom dette problem: “De vindparker, vi vil etablere skal være ejet af Wind People. Regeringen får lov at investere i dem. Bankerne får lov at investere i dem. Og de får deres renter tilbage. Men ejerskabet beholdes af Wind People, så Wind People 100% kan styre vedligeholdelsen af møllerne, økonomien i møllerne, og at afkastet til børnene vitterligt går til børnene.” Det Wind People står over for nu er altså at få kæmpet sig vej igennem bureaukratiet og, som Lea udtrykker det, “få det skudt ud over scenekanten”, så de som det første skridt i deres globale projekt kan komme Brasiliens project developers i forkøbet.

Drivkraft og vindkraft

Lea brænder tydeligt for Wind People-projektet. Et centralt spørgsmål trænger sig derfor på: Hvad er drivkraften bag hendes kamp for at gøre en forskel og hjælpe mennesker, som bor langt væk fra lille Danmark? “Jeg er et menneske, der tror på, at det enkelte individ kan gøre en forskel”, svarer Lea, og efter at have hørt Lea tale om Wind People, er man ikke i tvivl om, at hun mener det, og at hun har ret; hun og Wind People er godt på vej til at gøre en rigtig stor forskel for rigtigt mange mennesker.

Social og bæredygtig innovation

Innovation er en grundlæggende del af mange af de nye sociale iværksætterprojekter. Nutidens udbredte sociale og politiske bekymring for miljøet har medført, at bæredygtighed og social ansvarlighed er blevet vigtige elementer i innovationsprocesser. Innovation kan bidrage til et bæredygtigt samfund på fire forskellige måder: For det første kan det være innovation, der fokuserer på forbedring af eksisterende viden i form af teknologier, produkter og services. For det andet kan det være innovation, der udvikler ny viden og applikerer denne på eksisterende problemer. For det tredje kan det være innovation, der applikerer eksisterende viden på nye måder og hermed skaber nye markedsnicher. Til sidst kan det være innovation, hvor ny viden udvikles og applikeres på en ny måde. Som det ses med de sociale iværksættere, er der samtidig opstået stor interesse for det sociale aspekt i innovation. Per Krull, Erhvervs-ph.d. ved Strategy-Lab, forsker i social innovation og definerer social innovation som “innovations that on top of creating value for the individuel social entrepreneur or a specific organization also create value for all stakeholders and for society at large.”Wind Peoples forretningsmodel er en hybrid af social og bæredygtig innovation. Forretningsmodellen tager udgangspunkt i en bæredygtig teknologi, der bruges til at opnå sociale resultater i et samfund. Wind People skaber på denne måde en ny markedsniche – en niche, der er baseret på en eksisterende teknologi, som bruges på en ny og innovativ måde til at løse sociale og miljømæssige problemer i et samfund.

På Strategy-Lab glæder vi os til at følge projektet og holde kontakten til Wind People.