image Bud på opstilling af vindmøller på statens arealer ved Sdr. Omme image Ærø vil være fossilfri

Wind People’s samlede anbefalinger til fremtidig vindmølleplanlægning

Statsgaranterede lån til folkelige projekter ud fra ny definition om folkelighed.
For at få skabt nytænkning ind i vindmølleplanlægningen med henblik på at opnå størst mulig folkelighed i projekterne, anbefales det at der ydes statsgaranterede lån til 15% af en vindparks samlede projektomkostninger, hvis projekt udbydes som et folkeligt mølleprojekt. Definitionen af et folkeligt mølleprojekt skal baseres på at mindst 20 % af projektet skal være ejet af privatpersoner. Disse privatpersoner skal kun kunne eje 2 andele hver, svarende til en danskers gennemsnitsstrømforbrug, mens en virksomhed kun må eje andele, svarende til at de dækker virksomhedens strømforbrug på etableringstidspunktet. De statsgaranterede lån anbefales at tilknyttes ejerskabet af de private andele eller andele ejet af lokale udviklingsfondene. Denne procentdel af statsgaranterede lån vil give mulighed for, at ikke kun landmøller men også havmølleparker kan gøres folkelige. Uanset hvilken størrelse havmølleparkerne vil få i fremtiden.

Kommuners vindmølleplanlægning mangler hjemmel til at forlange større samfundsværdi af et mølleprojekt, før der gives tilladelse til mølleopstilling
Mange kommuner ønsker størst mulig samfundsværdi af mølleopstillinger i kommunen. Kommunerne finder dog ikke, at de har hjemmel til at forlange større samfundsværdi af projektudviklerne, eller at de har hjemmel til at prioriterer mellem flere projekter på samme beliggenhed ud fra en vurdering af samfundsværdien. Det anbefales at der i relation til en privat mølleplacering, skal kunne stilles større krav til eksempelvis ejerskabsforhold. Det kunne f. eks. være højere procentdel af folkeligt ejerskab, krav om hensynstagen til integration af møllerne, evt. prioritering af hvad mølleoverskud anvendes til etc.

Kommunale vindmøller uden reduktion i bloktilskuddet
De danske kommuner har fået en ny kommunal opgave med at gøre lokalsamfund CO2 neutrale. Kommunale virksomheder skal kunne tage et medansvar for deres strømforbrug gennem køb af vindmøller, uden reduktioner i bloktilskuddet, når møllevirksomheden udelukkende har til formål at gøre lokalsamfundet CO2 neutralt.

Der opfordres til at lave en tilføjelse til bekendtgørelse nr. 1133, så kommuner ikke behøver at søge om særtilladelse til at anvende midler fra en kommunal vindmølle for at gøre kommunen CO2 neutral.

Energistyrelsen skal ansøges om godkendelse af at kommunale firmaer må investere i vindmøller og nært tilknyttede vedvarende energiinitiativer, når disse ikke skal genererer et økonomisk overskud, men udelukkende skal dække befolkningens basale behov for CO2 neutrale samfund. Skive Kommune skal anvendes som case.

Ny afgift for vindmøllestrøm til varmepumper
Skatteministeriet og Energistyrelsen bør analysere muligheden for at lave en afgiftsordning på elpatroner og varmepumper, hvor der lægges en afgift på den el der forbruges på varmeproduktionen og ikke en afgift på den varme, der produceres. Således vil vandbårne varmepumper blive langt mere fordelagtige at få opsat end i dag, hvor det bedre kan betale sig at opsætte en elpatron, der producere 3-4 gange mindre varme på den samme mængde el.

Ny differentieret afgiftsordning for strøm generelt
Afregning med en fast elpris og en fast energiafgift motivere ikke el-forbrugerne til at bruge strømmen, når det er mest hensigtsmæssigt, i forhold til at opnå balance på el-nettet og få gavn af lave markedspriser på strømmen.

Skatteministeriet må formodes at være bange for at miste indtægter på energiafgifter, men en differentieret el-pris behøves ikke at give færre indtægter. Det skal blot sikres at afgifterne for det første er proportionelle med elprisen, samt at afgifterne pålægges de energisystemer, der ikke er samfundsmæssigt hensigtsmæssige.

Wind People’s anbefalinger til udbudsmateriale for møller på statens arealer

Der skal konkurreres på den samlede samfundsværdi af et projekt
Det foreslås, at fremtidige udbud ikke udelukkende konkurrere på opnåelse af den højeste brugsafgift på jordloddet. Statens arealer repræsenterer en samfundsmæssig værdi. Buddet på brugsretten til disse arealer foreslås derfor at tilfalde det selskab, som tilbyder den modydelse, der vurderes at have den største samfundsværdi.

Udbudsformen skal give mulighed for folkelige projekter
Det er alment anerkendt, at folkelige vindmølleprojekter opnår den største accept. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at den nuværende udbudsform næsten umuliggør et bud fra et folkeligt projekt. Uanset om projektet er organiseret ud fra Wind People’s finansieringsmodel eller om det er finansieret som i et traditionelt folkeligt møllelaug. Det foreslås, at der i udbudsmaterialet skabes mulighed for, at også folkelige projekter kan byde ind. Udbuddet skal tage højde for at folkelige projekter, til forskel fra private selskaber, ikke kan præsentere en bankgaranti, før end projektet er vundet, og andelene er afsat.

Der kan udvikles en udbudsmodel, der tager højde for det tilfælde, at det er et folkeligt projekt, der vinder. I det tilfælde kan der, efter buddet er vundet, afsættes 3 mdr. til at tilvejebringe en økonomiske garanti. Hvis dette ikke indfries, vindes brugsretten af den næstbedst bydende.

Der skal være tilstrækkelig tidsfrist for buddet
Endelig skal det foreslås, at der afsættes mindst 1 måned mere i udbuddets tidsfrist. Denne måned vil muliggøre, at det ikke kun er allerede etablerede selskaber der kan byde, men at også folkelige projekter kan nå at organisere sig. Ligeledes vil det eksempelvis i Wind People’s tilfælde være muligt at nå at forhandle finansiering på plads, forudsat der på forhånd er indgået en rammeaftale.

Wind People’s anbefalinger til regler for etablering af havmølleparker

Tidligere erfaring med drift af havmøller skal ikke være en forudsætning for at byde
Havmølleudbud skal ikke begrænses til, at man skal have haft erfaring med havmølledrift. Da dette medfører, at det reelt kun er lidt mere end 3 store internationale selskaber, der kan byde. Muligheden for en ny dansk folkelig havmøllepark er hermed udelukket. Der er intet fagligt belæg for, at det konsortium, der byder, ikke skal kunne bruge ekstern ekspertise til driften af en havmøllepark, da dette i sig selv ikke er en specielt kompliceret affære. Det er etableringen af parken, der er kompliceret. Begrænsningen giver altså ingen faglig mening, men den giver de store internationale energiselskaber monopollignende rettigheder. I tilfælde af salg af DONG til udlandet vil de eneste danske selskaber, der i fremtiden kan byde på danske havmølleparker være en mobilisering af de folkelige møllelaug Samsø og Middelgrunden.

Der skal konkurreres på den samlede samfundsværdi af et projekt
I en tid med finanskriser, klimaproblematikker etc. og hvor vi ønsker økonomisk og politisk stabilitet, uafhængighed og bekæmpelse af klimaproblematikker, kan vi ikke tillade, at store vedvarende energianlæg ikke forbliver på danske hænder. Desuden er det uacceptabelt, om ikke disse anlæg udføres, således, at de gavner samfundet og løsningen af dets problematikker bedst muligt. Derfor anbefales det, at der i fremtidige udbudsmodeller ikke kun konkurreres på laveste afregningspris men også på samfundsværdien af et projekt. Wind People ville netop pga. organisationens folkelige koncept kunne have budt på Djursland-Anholt Parken med en pris, der lå markant under det nuværende bud fra DONG. Samtidig ville Wind People’s bud have sikret at flest mulige danske husstande og firmaer havde taget et medansvar for deres strømforbrug, ved at få mulighed for at købe et tilsvarende antal vindmølleandele. Derudover ville det generede overskud af disse folkelige andele have været anvendt, ikke til en overskudsdeling, men almennyttigt til at sikre,at der skabes endnu mere aktivitet i omlægningen til vedvarende energisystemer og til energibesparende foranstaltninger. (Få mere info om Wind People’s koncept i kampagnerne ”Folkelige vindmøller i de danske havne” udført i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Danske Havnes Brancheorganisation)

Tidsfristen for bud på havmølleparker skal forlænges.
Etableringen af meget store folkelige havmølleprojekter kan sagtens lade sig gøre, hvis de organiseres ud fra nytænkning. Meget korte tidsfrister for etablering af parkerne besværliggør dog processen. For et normalt folkeligt projekt udelukker en kort tidsfrist næsten muligheden for et folkeligt bud, hvor andele skal sælge på forhånd. I Wind People’s koncept er der dog udviklet en finansieringsmodel, som stadig muliggør at andele til flere hundrede tusinde husstande kan sælges på forholdsvis kort tid.

En stor problematik ved den korte tidsfrist er igen en monopoltilstand, der opstår, hvor det kun er EON, Vattenfall eller DONG der kan byde, fordi der ikke kan leveres møller til projektet. Generelt informerer vindmøllefabrikanterne, at deres ordrebøger næsten er fyldte længere tid frem end den tidsfrist, der afsat til projektet, hvilket i sig selv er problematisk.

Men der er yderligere problematikker ud over ordrebøgernes tidsfrist. Wind People har kontaktet havmølleleverandørerne Siemens og Vestas for levering af møller til buddet. Hos Vestas var man ganske enkelt ikke interesseret i at levere til folkelige projekter fordi, som salgsdirektøren udtrykte det: ”- at projektet måske skulle holdes i hånden igennem processen” samt ”at man foretrak en eksklusiv aftale med Vattenfall, når Siemens nu havde giftet sig med DONG”. I Siemens var man mere strategiske og meddelte, at man ville levere møller til projektet, hvis vi øjeblikkeligt betalte 8% af prisen for møllerne, uanset om vi vandt buddet eller ej. Altså et beløb hen mod en mia. kr. Denne udtalelse skal ses i lyset af, at Siemens lige havde indgået en ordre på 18 mia. med DONG. Wind People har henvendt sig til konkurrencestyrelsen og er blevet meddelt, at der er basis for at se på om lovgivningen er overtrådt. Wind People er dog ikke gået videre med sagen. Wind People kan ikke ændre på, om de store møllefabrikanter handler under kartellignende omstændigheder, men en længere tidsfrist ville have betydet, at i hvert fald Siemens ville have været nødsaget til at levere møller, hvis man havde kunnet vente med at bestille møllerne, til man vidste, om man havde vundet buddet. Interessen hos møllefabrikanterne ville således også have været markant anderledes til fordel for en lavere afregningspris for samfundet.

Der skal tilbydes statsgaranterede lån til folkelige havmølleparker
De danske banker er for små til at kunne løfte ”lånet” til en havmøllepark, som det ville være tilfældet i et folkeligt projekt. Altså skal der søges finansiering i udlandet. Den udenlandske finansiering forventer et meget højt afkast, som vil fordyre projektet unødvendigt, og dermed forhøje afregningsprisen.

Kommunekredit er dog villige til at stille en bankgaranti på så stor en del af beløbet, som der er kommuner/kommunale firmaer, der er villige til at tage et medansvar for deres eget strømforbrug til. Kommunekredit har således meddelt, at de er i stand til at finansiere de 8 mia. kr. Wind People mener Djursland-Anholt havmølleparken bør koste. Kommune kredit kan dog ikke finansiere lån til alle de danske husstande og firmaer.

Det er uhensigtsmæssigt at hastigheden af implementeringen og driftserfaringerne med store vedvarende energisystem udelukkende styres af energiselskaber, som har interessen i at drive deres konventionelle fossile brændslessystemer indtil disse er afskrevet. Store folkelige vedvarende energisystemer sikrer accept af anlæggene, samtidig med at de har styrken til at skabe en sund konkurrence til konventionelle energiselskaber, så der hurtigere kan skabes bæredygtige samfund.

Europas statsoverhoveder har i fællesskab udtrykt, at større investeringer i vedvarende energianlæg kan være en af måderne at dæmme op for finanskriser. Wind People anbefaler, at den danske stat engagerer sig i store folkelige havmølleprojekter, som ønsker at generere aditionalitet, altså yderligere vedvarende energi, ved at tilbyde disse havmølleprojekter statsgaranterede lån. Således sikres ligeledes en lav afregningspris for projektet.

Det skal samtidig understreges, at de danske havmølleparker er et af de få steder, hvor der stadig er en reel mulighed for at få skabt et seriøst folkeligt engagement i vindmøller, trods initiativerne i regeringens VE-lov. Mere info om dette kan fås ved henvendelse til Wind People.

Åben dør bud skal have højere afregningspris og finansieret transmissionsledning
Den tidligere regering udbød kun en park af gangen, hvilket forårsagede at havmølleparkerne ikke opsættes tilstrækkeligt hurtigt. Ved henvendelse til ministeriet oplystes det, at dette skyldtes, at der ikke kunne prioriteres at afsætte flere midler til afregning af havmøller.

Åben dør budene bydes der ikke på, fordi regeringen ikke tilbyder at finansiere transmissionsledningen i land, som på Djursland-Anholt projektet, samt fordi afregningsprisen er tilsvarende for landmøller.

Wind People anbefaler:

Øget hastighed af opsætningen af havmøller i Danmark opnås ikke ved at give korte tidsfrister som i Djursland-Anholt projektet. Det opnås ved at give alle havmøllebeliggenheder ens vilkår i form af finansieret transmissionsledning til land samt en fælles afregningspris på noget der ligner 80 øre pr. KWh. Djursland-Anholt projektet ville også have kunne gennemføres til 80 øre pr. KWh.

Endvidere må det anbefales, at åben dør budene gives til de projekter, der kan præsentere den største samfundsmæssige værdi i projekterne. Samt at der skabes mulighed for, at det kan være folkelige projekter, der kan udarbejdes i ro og mag indenfor en sober tidsramme.

Wind People bidrager gerne med uddybende forklaring, initiativer til demonstrationsprojekter eller eksempelvis med undersøgelse og udvikling af løsningsforslag i relation til de fremlagte anbefalinger.

Med venlig hilsen

Lea Vangstrup, Præsident for Wind People.